torsdag den 17. januar 2013

Dejlig varm sweater i Fritidsgarn fra Sandnes :)

Så blev min 2. udgave af kjolesweateren i Fritidsgarn fra Sandnes færdig - herligt i den kulde :)




Oprindelig havde jeg brugt garnet til at strikke en sweater til min mand, der var bare et eller andet med pasformen, som ikke var helt som det sku' være, så eftersom den bare lå og lå, så valgte jeg at pille den op (pokkers til arbejde, når man har hæftet ender temmelig effektivt) og strikke en sweater til mig selv i stedet. Jeg har allereden én af slagsen i sort, men jeg har været så glad for den, at jeg var nødt til at eje én i brun også. Dette eksemplar har jeg strikket mere kjoleagtig, altså længere, ligesom der står i opskriften - og den er altså super, den blev indviet i går :)
Den er fra deres hæfte "Tema 17 dame/herre" - og hvis en eller anden får lyst til at strikke én også, så husk lige at strik i fritidsgarn skal skylles op i hånden - så kan det centrifugeres i maskinen bagefter, for som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg (af skade) blevet klog, så jeg forsøger aldrig mere at vaske mine uldsweatre i maskinen, for jeg har været ude for (et par gange, desværre), at garnet fik kuldechok og filtede fordi det var vinter og vaskemaskinen så tog alt for koldt vand ind. 
Og manden min, han får en sweater en anden gang, han har allerede én hjemmestrikket, så han venter nok gerne på, at vi finder frem til den helt rigtige :)

Pas på jer derude i kulden - og ha' en rigtig dejlig dag :)

8 kommentarer:

  1. Sikke en flot sweater/kjole du fik ud af din mands sweater. Hold da helt op...du bliver stang smart. Kan godt forstå du indviede den i går, man må sige vejret passer perfekt til en lang varm sweater. Var den ikke tung at strikke til sidst ? Kh Helle ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle - jeg er også så glad for den, den varmer jo også om "rumpetten" ;) Og den skal med på hundeudstilling, for der plejer at være småkoldt i den hal på denne tid af året.
      Og jo, lidt tung bli'r den da til sidst og man får lidt lange og lettere lamme arme, he he, men så må man jo ta' en strikkepause efterfølgende ;)

      Slet
  2. Hvor er den bare skøn Pia. Det fine mønster og alligevel helt enkel.

    Også en dejlig dag til dig.
    Kh Lise

    SvarSlet
  3. Sikke et arbejde. Både at pille op og strikke en hel kjole. Den ser dejlig varm ud! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tog lidt tid men var det værd :) Jeg pillede faktisk også bærestykket op en enkelt gang. fordi jeg havde fået strikket det lige løst nok, men så måtte det også være nok med det ;) Men jeg er ikke blevet mere skræmt end at jeg har en af mine egne sweatre, som jeg også overvejer at pille op og lave om - det bli'r så ikke nu, for jeg har loge fået mohair ind ad døren i dag, så nu er det bamse-tid :)

      Slet
  4. Jeg tager hatten af for dig :-) Flot arbejde og fantastisk tålmodighed du har haft med pille op jobbet :-)

    SvarSlet