tirsdag den 30. oktober 2012

Store Hundedag

Formiddagen i dag har været udnævnt til Store Hundedag - en begivenhed vi ofte "afholder" og hygger os rigtig meget med, altså hundene og jeg :) Det har man også pligt til, når man vælger at dele sit liv med en Newfoundland - eller to :)
Her er Ferdinand på trimmebordet, klar til kam og karte og en ordentlig tur med bloweren, en stor og helt uundværlig hundeføntørrer :)


Og Hannibal kigger med - og venter på, at det skal blive hans tur :)


De elsker at blive ordnet og kappes om hvem, der skal først op på bordet. Nu er det sådan, at Ferdinand er ældst og han kommer altid først op - Hannibal ved det godt, men man kan jo altid lige prøve at "holde sig til" og se, om det også gælder denne gang ;)
Han plejer at ta' sig en lur mens Ferdinand bliver ordnet - men med det ene øje på klem, så han er klar til at hoppe op på bordet, når Ferdinand er børstet og ordnet.

Og bagefter kan man jo slappe af i haven :)


Jeg stødte lige på dette billede af min ene datter og Ferdinand, da han var en lille hvalp.
Det billede kan jeg ikke stå for, det er da bare kærlighed, der vil noget :)


 Foreløbig er det så ikke blevet til hverken at strikke eller sy i dag, men strikketøjet kommer med i sofaen i aften og så vil jeg i gang med at klippe til en lille bamse og pakke diverse syting, garn og symaskine, for torsdag morgen damper jeg afsted hjemmefra i et par dage - der er en flok lækre,
lækre hundehvalpe, deres mor og et par newfoundlands mere, som jeg har lovet at babysitte :)

Håber I har haft en fin solskinsdag :)



3 kommentarer:

  1. De har det godt, de to hunde. Kan stadig huske det billed med Ferdinand liggende på den hvide havebænk, det må du også have fundet frem. Er det Mathilde, hold op, hvor tiden går....;O)

    SvarSlet
  2. ....sorry...Matilde...skulle der stå ;O)

    SvarSlet
  3. Ja, det er Matilde - helt vildt :) Jep, det billede med Ferdinand på havebænken må på, når det er gravet frem fra gemmerne :)

    SvarSlet